Filters
Søg

Vordingborg Vinhandel – en butik med oplevelser

 

Vordingborg Vinhandel/Skjold Burne Vinhandel har eksisteret siden 2007. Den er ejet af Lotte og Anders Petersen som siden 1997 har været i vinbranchen.
I maj 2014 flyttede vi til større og helt nye lokaler med egen smagekælder, hvor vi jævnligt afholder diverse smagninger.
Vi har et bredt vinsortiment lige fra smagfulde hverdagsvine til sjælne kultvine og står altid klar med rådgivning.
I spiritus finder du et bredt sortiment inden for rom, whisky, cognac, grappa og meget mere.

Vi tilbyder også lokale lækkerier fra Sydsjælland & Møn og stærke brands som f.eks. Summerbird chokolade og Johan Bulow Lakrids mv.

Kom forbi og lad dig få inspiration til værtindegaven eller er du firma, så få et godt tilbud på årets julegaver. 

 

Udvalgte produkter

Diplomatico Reserva Exclusiva 70 cl

Diplomatico laves i grønne omgivelser ved foden af Andesbjergene i Venezuela. Af lokalt høstede sukkerrør udvindes den eftertragtede sukkerrørsmelasse, som danner grobund for det eftertragtede indhold i flasken.
Sukkerrørsmelassen destilleres i gamle ”copper pot stills”, og rommen lagres efterfølgende i op til 12 år på egetræsfade.
350 DKK

A. H. Riise X.O.

A.H. Riise Rom er en hyldest til én af de mest entrepenante danskere, Albert Heinrich Riise, der med stor succes drev sit apotek i Charlotte Amalie på St. Thomas i perioden 1838 til 1878. A. P. Riise XO Reserve Room, Superior Cask er en eksklusiv rom, som alle elskere af bløde, søde og karakterfulde rom, vil straks glæde sig over denne aromatiske perle, når den rammer tungen, munden og halsen. Det er en rom blandet af en række nøje udvalgte vestindiske rom. Mesterblenderen ved A.H. Riise har med denne blanding af gamle og lidt yngre fade, sammensat en af de allerbedste rom af slagsen. Duft En kølet mynte duft, med karamell og læder, samt et citrusvink Smag Fyldig eukalyptus, blomme fyldt tærte og noter af hvid te med bergamot Eftersmag Læder og bergamot toner gradvist ud i en lang fin finish
425 DKK

A.H. Riise Danish Navy Rom

A.H. Riise Rom er en hyldest til én af de mest entrepenante danskere, Albert Heinrich Riise, der med stor succes drev sit apotek i Charlotte Amalie på St. Thomas i perioden 1838 til 1878. Denne relancering af noget så ”uddødt” som en Dansk Flåde rom, er et spændende tiltag. En genskabning af den rom de danske sømænd blev mødt med, ved ankomsten til St. Thomas - et dejlig strejf af historien! I stil adskiller denne rom sig fra den berømte engelske NAVY Rum ved, at være nemmere at gå til og lettere at drikke. Dens oprindelse - blenderne i Flensborg, lavede den ikke helt så tør - og gav den flere sarte frugtnoter. Duft Fed, dyb næse med lakrids (som gammeldags hostesaft), appelsinskal, kokos, papaya, eukalyptus, lakrids og et strejf af mint. En dybde, der minder om indkogt balsamico, sort the og krydret julekage kommer frem, som et diskret bagtæppe for de andre noter Smag Alt fra næsen går igen i en sødmefuld, rund og fed mundfornemmelse, der balancerer fedmen med de grønne noter af eukapyltus og mint, de gule citrusnoter og bitterheden fra lakrids og balsamico Eftersmag Toner langsomt ud med noter af mokka og mørk chokolade med appelsin
425 DKK

Ron Izalco 10 Anos

I Mellemamerika findes en vulkan ved navn Izalco. Det er den bedst kendte vulkan i regionen, og lægger navn til rommen fra selvsamme region. Ron Izalco er produceret på sukkerrør som hovedsageligt er blevet dyrket i den vulkansk jordbund, som findes mange steder i den mellemamerikansk region. Ron Izalco er en sødmefuld og klassisk rom, som først vækker dine sanser med en frugtagtig aroma, der minder om abrikoser, svesker, honning, karamel og brunt rørsukker. Smagen starter blødt og sødt, og udfordrer langsomt med en kompleks fyldighed med undertoner af amerikansk egetræ og sød pibetobak. Eftersmagen er lang og kombinerer perfekt rommens rige smag med den direkte sødme, hvilket resulterer i en smagsoplevelse, der giver lyst til mere. Rommen har fadlagret i minimum 10 år under tropisk varme, og er 100% lagret i troperne. Til fadlagringen har man udelukkende brugt ex-bourbonfade fra USA. Ron Izalco Aged 10 Years er et blend af Centralamerikas fineste lagrede rom. I blendet finder man rom fra henholdsvis Nicaragua, Guatemala og Panama. Ron Izalco-brandet har hovedsæde i Los Angeles, og er ejet af Mr. Karthik Sudhir. I 2018 vandt Ron Izalco Aged 10 Years guldmedalje i kategorien ”8 years and above" ved The San Francisco World Spirits Competition, en af verdens mest prestigefyldte spirituskonkurrencer, hvor over 2400 prøver bliver indsendt hvert år. Priser og udmærkelser: Master Medal (the Dark Ultra-Premium Rum 2019) - The Spirits Business Gold Medal ("8 years and above" category 2018) - San Francisco World Spirits Competition Top 10 Best Value For Money Rum 2019 - The Spirits Business 98/100 Points - Tasting Panel Magazine
399 DKK

QRM 30 års Oporto Finish

Her får du den populære og klassiske Ron Quorhum 30 Aniversario med en yderligere lagring på tønder, der tidligere har indeholdt portvin. Portvin fremstilles i Portugal og er en populær hedvinstype på linje med sherry og madeira. Disse vintyper bliver efter gæringen tilsat neutral brændevin, hvilket gør at de indeholder mere alkohol end almindelig vin. Igennem historien tilsatte man brændevin til portvinen for at forberede dem på den lange rejse til England, der tidligere var hovedmarkedet for eksport. Portvin holder derfor en alkoholprocent på mellem 14-20%, og findes i både søde og tørre versioner. En god årgangsportvin smager typisk af røde bær, marcipan, blommer, chokolade og vanilje – smagselementer som fungerer godt sammen med rom, hvorfor portvinsfade er velegnede til fadafslutninger af rom. Normalt lagres portvin på store egetræsfade som kan indeholde omkring 500-550 liter portvin. Tømmer man fadet vil der stadig sidde portvinsrester i egetræets struktur, hvilket videregives til rommen, når man på ny har fyldt fadet op. Det betyder altså, at rommen som nu ligger på det brugte portvinsfad optager nogle af de smagselementer som portvinen besidder. Dette kaldes en finish/afslutning, og det er Ron Quorhum 30 Aniversario Oporto Finish er et lysende eksempel på. Med smagen af de klassiske elementer fra Ron Quorhum 30 Aniversario som flødekaramel, honning, appelsinskal, egetræ og kaffe integreres de rødlige og sødmefulde smagsnuancer fra portvinsfadet på smukkeste vis. De friske citruselementer som findes i originalen akkompagneres af en dyb og bærpræget karakter. Så er man fan af Ron Quorhum 30 Aniversario, er den nye Ron Quorhum 30 Aniversario Oporto Finish et must-try!
699 DKK

Highland Park Valfather

”Odin bliver kaldt Alfader, fordi han er alle guders fader. Han bliver også kaldt De dræbtes fader, Valfather, fordi alle der faldt i kamp, er hans adoptivsønner. Med dem bemander han Valhalla...” Yngre Edda, Gylfaginning, vers 20 Highland Park Valfather er den tredje udgave, hvor Jim Lyngvild står for designet i serien Viking Legend Trilogi. Den første hedder Valkyrie og derefter kom Valknut, nu ankommer den sidste som hedder Valfather. Whiskyen er lagret på 100% refill fade og en klar og gylden farve. Sprød æble aroma med sød, velduftende pære og en palette af cremet vanilje med ristet cedertræ og lunende paprika. Valfather har en lang finish med floral røg perfekt afbalanceret med noter af frisk frugt. Valfahter er Highland Park’s mest røgede whisky til dato. I de nordiske sagaer optræder Odin i flere skikkelser for at blive mere magtfuld og få mere viden, og derfor er han kendt under mange navne. Det er under navnet Valfather, De dræbtes fader, at han præsiderer det store, gyldne Valhal. Her slår de stærkeste og mest modige faldne vikingekrigere – vikingekrigere, der er markeret med Valknut-symbolet og er ført til Valhal af valkyrier – sig sammen i Odins hær, hvor de forbereder sig til Ragnarok.
599 DKK

Chabanneau X.O

GAVEKARTON CHABANNEAU X.O 70cl. Camus-familien har været cognac-producenter siden 1863 - og ekspertisen samt ”hemmeligheden” der indgår i at ”blande” cognac, er gennem fem generationer gået i arv fra far til søn. Huset Camus er stadig familieejet. I dag står Cyril Camus i spidsen. Man kan nøgternt vurdere hver enkelt cognac-producent på deres ekspertise i at ”blande” cognac, da denne ekspertise kun er noget, de enkelte producenter kan opnå gennem generationer og atter generationers erfaringer, og her står Camus stærkt. Som Jean-Paul Camus siger: ”Alt hvad man behøver er en oldefar, en farfar og en far - der har viet hele sit liv til at producere cognac”.
499 DKK

Cold Hand Winery Feminam Æblelikør

FEMINAM 500 ML. Kryokoncentreret og fadlagret æblehedvin lavet af danske Ingrid Marie æbler. Feminam er en dessertvin, som kombinerer æblets mest ekstreme udtryksformer, varmen fra den brændte Eau de Vie og sødmen fra den koncentrerede æblemost. Vinen er smuk gylden og fløjlsblød med en dyb og intens æbleduft og masser af æble-honning-karamel i smagen. Nyd den som aperitif, til en kop kaffe eller til desserten. Uovertruffen til ostebordet. Feminam er fremstillet efter metoden kryokoncentration. Æblerne er ved optimal modenhed blevet presset til most og straks efter frosset. Mosten optør efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. Efter optøning er den koncentrerede “æblesirup” tilsat vores egen brændte Eau de Vie, og til slut fadlagret 12 måneder på brugte hvidvinsfade. At kryokoncentrere giver os i dén grad kolde hænder, men teknikken er alligevel grundsubstansen i alle vores æble-, pære- og kvædevine. Med denne teknik kan vi nemlig udvinde aromaen, det tårnhøje sukkerindhold og bevare den intense syre fra frugten i vores vine. 500 ml. 19% vol. Årgang: 2016 Indeholder sulfitter/contains sulphites
350 DKK

Riise Romkalender 2019

A.H. Riise Julekalender er en formidabel præsentation af brandets hele sortiment. En oplevelsestour, man dagligt kan se frem til i næsten en hel måned. Rommen er i små, flotte 2 cl flasker af glas med de fineste etiketter. Da antallet rom produceret af A.H. Riise ikke når op på 24 forskellige, vil der være et antal dubletter i denne kalender. Til kalenderne hører der en hjemmeside, hvor lågerne åbnes dagligt. Derinde finder du lidt information og en beskrivelse af produktet.
549 DKK

Oskar Davidsen Solbærrom 70 cl

OSKAR DAVIDSEN SOLBÆRROM Solbær der er høstet topmodne, ægte Jamaica Rom og dertil udtræk fra 11 forskellige urter. Denne kombination giver en god sødme, lidt bitterstof og en frisk syre, der er med til at balancere produktet. SMAGSNOTER Solbær ALKOHOL OG INDHOLD 21 % / 70 cl LAND Danmark PRODUCENT Oskar Davidsen SØD, BLØD OG FYLDIG I Oskar Davidsen Solbærrom fornemmer man tydeligt smagen af de solmodne solbær og ægte jamaicansk rom, fyldig og karakterfuld. Server Oskar Davidsen Solbærrom til kaffen, desserten, pandekager, som aperitif, i long drinks eller til julens æbleskiver og ris à la mande. Fremstilling Oskar Davidsen Solbærrom er fremstillet efter gammel recept af solmodne solbær, ægte Jamaica Rom og udtræk af 11 ædle urter. Oskar Davidsen Solbærrom er den eneste ægte danske solbærrom på markedet. Solbærrom er et godt dansk alternativ til portvin og dessertvine - ”FINE DANISH LIQUER”.
100 DKK

Davidsen's Superior Realese Jamaica 12 års blend

DAVIDSEN'S SUPERIOR RELEASE RUM, BLEND 12

Vores Superior Release Rum er en intens og velsmagende rom lavet på et blend af udsøgte romtyper. En mørk og lækker rom med en harmonisk sødme.

FADLAGRING
Ja

PERIODE PÅ FAD (ÅR)
12

ALKOHOL OG INDHOLD
40 % / 70 cl

LAND
Jamaica

PRODUCENT
Davidsen's Rum

Vores Superior Release Rum er en intens og velsmagende rom lavet på et blend af udsøgte romtyper. En del af rommen har lagret i op til 12 år på amerikanske egetræsfade, der tidligere har lagret Boubon. Dette tilfører rommens harmoniske sødme en snert af vanilje. Resultatet er en lækker mørk rom med en sublim smag.

Om Producenten
DAVIDSEN’s rom er en serie af rom i absolut topkvalitet. Serien har fået navn efter grundlæggerne af familiefirmaet Oskar Davidsen & Co.

Fast forankret i firmaets stolte traditioner og med høj fokus på kvalitet, er DAVIDSEN’s rom omhyggeligt udvalgt af vores kældermester og importeret fra Caribien og Jamaica.
399 DKK

Macleods Islay Single Malt

MacLeod’s Islay Single Malt Old er en single malt whisky fra ét af destillerierne på den nærmest mytiske whisky-ø Islay – men hvilket? Det er ikke usædvanligt, at uafhængige aftappere underskriver en fortrolighedsaftale som forpligter dem til ikke at afsløre destilleriets navn når de køber fade – heldigvis taler kvaliteten for sig selv. Whiskyen her har en flot, klassisk Islay-profil og vil tilfredsstille enhver på jagt efter røg og tørv!

Farve:
Rav.

Duft:
Kraftig røg, tjære og vaniljesødme.

Smagsnoter:
Mere røg i smagen, som også har noter af peber og (svagt) lakrids.

Serveringsforslag:
Nydes rent.

Ian MacLeod Distillers er et skotsk spiritusfirma, startet i 1933 og i dag et af de største familieejede firmaer i spiritusindustrien. Udover at eje destillerierne Glengoyne og Tamdhu samt Edinburgh Gin, har Ian MacLeod også længe fungeret som en af de mest respekterede uafhængige aftappere, med serier som Chieftain’s, Dun Bheagan, As We Get It og Smokehead. Igennem 80 år har Ian MacLeod vægtet kvalitet over kvantitet, og udset sig de absolut bedste producenter at arbejde med, hvilket har resulteret i den misundelsesværdige portfolio af whisky, gin og rom-mærker, de har i dag.

I efteråret 2017 klappede whisky-nørder verden over i hænderne, da Ian MacLeod annoncerede, at de havde planer om at genåbne det hedengangne (og meget savnede) Lowland-destilleri, Rosebank.
299 DKK 350 DKK

Molino del Piano Brunello di Montalcino

94 point JamesSucling.com
299 DKK 399 DKK

2015 Dom. de Thalabert, P. Jaboulet

CROZES HERMITAGE ROUGE DOM. DE THALABERT, PAUL JABOULET AINÉ
250 DKK 399 DKK

Niepoort Colheita 2004

NIEPOORT COLHEITA 2004 (2004)

Colheita er gammel fadlagret portvin, der er drikkeklar, når det kommer på markedet. Udviklet i minimum 7 år på fad inden aftapning.
300 DKK 370 DKK

Scarabus Islay Single Malt

En pågående og røget Islay Malt, der er komponeret af whisky fra fade der er udvalgt fra et - og kun et - destilleri på Islay.

Familien Laing har igen skabt en helt unik Maltwhisky - SCARABUS. Det er en singlemalt, som er sammensat af whisky fra ét enkelt destilleri på Islay. Måske kan du smage hvor den er produceret? Det er nemlig ikke noget, som vi må røbe. Desværre...

Oplevelsen
Smagen er frisk, ung og cremet med vanilje, peat og havsalt. Eftersmagen er varmende og lækker med noter af læder og vanilje. En skøn dram, hvis du for alvor har en kærlighed til Islaymalt.
350 DKK

Mimi, Provence Rosé

Mimi Rosé

Mimi rosé er en frugtrig rosévin, der har en indbydende sart rosa farve. Det er en vin, der kan nydes til lette retter eller blot som et glas i utide.
130 DKK

The Arran Malt - Quarter Cask The Bothy

Whiskyen, der er udvalgt til denne aftapning, er oprindelig lagret på ”1st fill” Bourbonfade i en periode på omkring otte år, og er efterfølgende påfyldt Quarter Casks, hvor whiskyen har lagret i en periode på ca. 18 måneder. Lagringen på mindre fade giver meget mere kontakt mellem whisky og fad, hvorfor modningen går hurtigere, og den er mere intens.

Slutresultatet er en fuldfed og olieret maltwhisky med masser af vaniljesødme og dejlige krydrede toner med en masse friskkværnet peber. Whiskyen er aftappet ved Cask Strength uden kuldefiltrering eller tilsætning af farve. Det er således de rå dråber lige fra fadene.
500 DKK 550 DKK

Johan Bülow Julekalender

Forudbestil årets lakridskalender 2020 allerede nu og få GRATS Classic 125g med i købet. (Værdi 70,00). Hjemkommer ca. medio oktober
300 DKK